Nordiske Restauranter


På Høst og Vækst er årstidernes grøntsager og lokale råvarer i højsædet. Begge restauranter tilbyder vegetar - og veganske menuer og kan findes med udmærkelsen plate i Michelinguiden. Menuerne er altid fulde af overraskelser, og begge restauranter tilbyder desuden hjemmelavede juicemenuer tilpasset de forskellige retter.


Restaurant Cofoco er vores første restaurant og ligger på Vesterbro. Restaurant Cofoco tager udgangspunkt i gode danske råvarer og serverer mad fyldt med kontraster: det rustikke og det elegante, det enkle og det avancerede. Og vigtigt af alt - altid med stor velsmag.

Høst

Høst

Som navnet indikerer, kan du på Høst opleve de gode, nordiske råvarer og sæsonens grønt – sammensat med fornemmelse for både det rustikke og det elegante og altid med fokus på stor velsmag. Høst ligger i en klassisk københavnerejendom på hjørnet af Nørre Farimagsgade og Ahlefeldtsgade, og her understreger de rå murstensvægge i selskab med danske designmøbler køkkenets evne til at kombinere det stringente og det landlige.

Høst har vundet indtil flere internationale designpriser, blandt andet prisen som verdens bedst designede restaurant ved Restaurant & Bar Design Awards og verdens smukkeste restaurant i det amerikanske rejsemagasin Travel + Leisure.


Adresse:

Nørre Farimagsgade 41, 1364 København K

Restaurant Cofoco

Restaurant Cofoco

Vores lyse kælderrestaurant i hjertet af Vesterbro er her, det hele begyndte i 2004, og Restaurant Cofoco er stadig en størrelse for sig i vores palet af spisesteder. Maden er som indretningen – fuld af kontraster: det rustikke og det elegante, det enkle og det avancerede. Vi tager udgangspunkt i gode danske råvarer og tilbereder dem, som de gør sig bedst – på dansk, andre gange sydeuropæisk og nogle gange med inspiration fra mere fjerne kroge af kloden. Alle retter bliver serveret i små portioner, så du kan komme rundt i menukortet, og I må meget gerne dele.


Adresse:

Abel Cathrines Gade 7, 1654 København V

Vækst

Vækst

Beliggende i Sankt Peders Stræde, midt i det københavnske latinerkvarter, finder du Vækst. Gastronomisk tager Vækst udgangspunkt i Nordens friske grøntsager og urter, men finder også stadig glæden ved en god bøf, skaldyr eller frisk fisk. Det grønne præger ikke kun menuen, men også indretningen, der er centreret omkring et smukt drivhus, der strækker sig op gennem restaurantens to etager. Her er fyldt med hængende planter, der trækker naturen helt ind til bordet, mens de mange fine lys skaber stemningen af en dansk sommeraften, der aldrig ender.


Adresse:

Sankt Peders Stræde 34, 1453 København K