Restauranter med italiensk mad


I vores italienske køkkener er godt håndværk og stærke køkkentraditioner afgørende, fordi hver servering skal være en oplevelse, der stimulerer sanserne. Og det er ikke bare smagsløgene, vi mener. Vores mad skal også dufte himmelsk, og øjnene skal forkæles med farverige kombinationer af årstidens råvarer. Det er vores mål hver gang, vi serverer mad for vores gæster.


Derfor er vi hos Cofoco særligt glade for det italienske køkken, og vi har flere forskellige restauranter, der alle kæler for det italienske køkken. Menuerne består af lokale og italienske råvarer, og tilberedes med den største respekt for den italienske kogekunst.


Find din favorit herunder.

Donna

Donna

Donna serverer det bedste fra Italien i hjertet af København. Mix fra det store à la carte-udvalg eller vælg vores Menu Di Donna og lad kokken bestemme. Donna tilbyder adskillige unikke spiseområder i den smukke stueetage på Hotel Bella Grande, herunder en forførende frontrestaurant i røde og lyserøde toner, en laid back cocktaillounge og en lys og klassisk antik atriumgård med kig til himlen. Benvenuta a Donna!


Adresse:

Vester Voldgade 25, 1552 København V

Delphine

Delphine

Delphine bringer maden og stemningen fra det græske øhav og det sydlige Italien til hjertet af Vesterbro. På den store Parilla grill tilberedes hele fisk, skaldyr og spyd med kød og grøntsager. Du finder også klassiske retter fra Middelhavsområderne og masser af grønne retter. Fra den store bar serveres cocktails på kander, ouzo, gode let drikkelige vine og kølige øl. Yamas!


Adresse:

Vesterbrogade 40, 1620 København V.

Spuntino

Spuntino

Spuntino er som at samle familien eller en flok gode venner omkring et bord i en italiensk baggård på en lun sommeraften. Under de mange grønne planter og stemningsfulde lys får I masser af mad, tilberedt klassisk italiensk. Det meste serveret family style på fade, I selv tager fra. På Spuntino bager vi vores Pizza Napoletana, som de gør i Italien - med masser af varme og de bedste ingredienser.


Adresse:

Vesterbrogade 68, 1620 København V


Vespa

Vespa

Når italienerne sætter sig på et osteria, forventer de et hurtigt, ærligt og enkelt måltid med lokale råvarer serveret med en karaffel god vin. Sådan er det også, når du spiser på Vespa, vores hyggelige og varme osteria midt i det gamle København. Menuen er overskuelig, maden bliver serveret på fade og tallerkener til deling, og I kan bestille vin eller øl ad libitum, så I ikke behøver at bekymre jer om regningen. Og I kan komme, som I er, for her er det selskabet og den afslappede stemning, der er i højsædet. Vi går nemlig ikke så meget op i, om de farverige tallerkener matcher – det er maden på tallerkenerne og gæsterne, der har vores hjerte.


Adresse:

Store Kongensgade 90, 1264 København K

Corsa

Corsa

Corsa serverer napolitansk pizza bagt på surdej, antipasti lavet med friske italienske og danske råvarer, og hjemmelavet pasta (på udvalgte restauranter). Og selvfølgelig primo kaffe og italienske desserter. Du finder Corsa på Vesterbro, Østerbro, Nordhavn og Islands Brygge. Spis en hyggelig middag i en af restauranterne, hvor du finder et spændende vinkort og friske drinks - eller tag maden med hjem som take-away.


Adresser:

Islands Brygge 83B, 2300 København S

Göteborg Plads 5, København N

Østerbrogade 56, København Ø

Vesterbrogade 44, København V